Macarons med karamel og chokolade

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at macarons var super simple at lave. Det er de ikke, og du skal sikkert øve dig mere end et par gange, hvis den skal sidde lige i skabet – eller måske er du bare heldig, at den er der første gang, hvem ved? Men uanset hvad, om de bliver perfekte eller om de bliver sprækkede og flade, så smager de stadig himmelsk. Denne opskrift er umiddelbart ret simpel – det gælder ”bare” om at ramme den rigtige konsistens og være tålmodig. Der bliver ca. til 2 bradepander macarons af dette opskrift.

Macarons med karamel og chokolade

Macaron

  • 110 g. mandelmel
  • 220 g flormelis
  • 55 g alm sukker
  • 3 æggehvider
  • Knivspids salt
  • Frugtfarve (hvis man ønsker at være kreativ)

Sigt mandelmel og flormelis i en skål. Pisk æggehvider med lidt salt til det begynder at skumme, og tilsæt sukkeret lidt efter lidt. Pisk massen til det bliver en hvid og sej marengs. Vend nu mandelmel og flormelis ned i marengsmassen. Nu gælder det om at finde den rette konsistens – den må hverken være for fast eller få flydende. Du skal blive ved med at vende rundt i dejen, og på den måde slår du noget af luften ud. Dejen skal blive flot og glat som på billedet nedenfor, men pas på den ikke bliver for tynd! Tilsæt lidt frugtfarve, hvis du har lyst.

dsc08292.jpg

Kom et stykke bagepapir på en bradepande – her kan du til fordel tegne cirkler på forhånd, så du har noget at sigte efter. Kom macarondejen i en sprøjtepose, og sprøjt dem ud i små, ens og runde kager. Når alle macarons er sprøjtet ud, skal du banke dem fri for luftbobler. Nu skal de tørre i ca. 45 minutter – gerne længere tid. Du skal kunne røre ved dem og mærke, at de er helt tørre og hærdede. Tørringen gør, at de får den såkaldte ”fod” og en pæn overflade. Har du mere end én plade med macarons, så bag dem af flere omgange.

Opvarm imens ovnen til 160 grader i en varmluftsovn. Sænk ovnen til lidt under 150 grader, og bag dem i ca. 12-15 minutter. Nu skal de køle af, og så er de klar til at blive fyldt med saltkaramel.

Saltkaramelfyld

  • 1 dåse kondenseret mælk
  • Salt efter behag

Kom dåsen i en gryden, der er helt tildækket med vand. Lad dåsen koge i 3 timer og sørg hele tiden for, at den er helt dækket til med vand. Efter 3 timer skal dåsen køle helt af. Pisk eller rør karamellen op, så den bliver lettere at arbejde med, og kom den så op i en sprøjtepose.

Pynt

  • 100 g. chokolade

Hak chokoladen i små stykker, og smelt det over et vandbad eller i mikroovnen. Læg macaronskallerne op, så de nogenlunde matcher to og to. Dyp den ene macaronskal i chokoladen, og fyld den anden med den lækre lækrekaramel. Nu kan du samle dine macarons, og de er faktisk klar til at blive spist – værsgo´.

Ikke-navngivet.png

ikke-navngivet-1.png